[Senest opdateret 20. december 2019]
Dette blog-indlæg om alternative behandlere skrev jeg første udgave af tilbage i 2013. Siden er der sket en del både i den internationale Reiki-verden og i mit eget Reiki-liv.
I denne udgave af indlæget kan du læse om:
Hvem er de alternative behandlere, healere o.s.v.?
Skal en behandler have erfaring?
Skal en behandler være et empatisk menneske?
Livets mystik og forståelsen af relationens kvaliteter i forbindelse med healing.
Healing og livets ujævne vej.
Hvem er de alternative behandlere, healere o.s.v.?
Alternative behandlere er der masser af. Der er zoneterapeuter, biopater, TFT-behandlere, akupunktører, kranio-sakral-terapeuter og mange flere. Dem vi kalder konventionelle behandlere, er der mindst ligeså mange af. Det er socu-assistenterne, sygeplejerskerne, lægerne, psykologerne o.s.v. Det er tilsammen ret mange mennesker, der alle sammen på forskellige måder arbejder med healing.
Der er et hav af store og små udfordringer forbundet med at være menneske. Men hvem siger at det absolut skal være en m/k i hvid kittel, der har alle løsningerne?
Misforstå mig ikke. Jeg har selv haft stor gavn af både læger og hospitalsvæsen. Jeg vil på igen måde undvære den form for sikkerhed, vi har på området her til lands. Men jeg tænker dog alligevel over hvordan en god behandler bør være. Både fordi jeg selv har mødt temmelig mange af dem i mit liv. Efter mere en 30 år som sclerosepatient, har jeg efter min egen mening efterhånden et vist kendskab til det danske hospitalsvæsen, praktiserende læger, fysioterapeuter og den del af de alternative behandlere jeg selv har benyttet mig af gennem årene.
Men også fordi jeg også selv er behandler og arbejder med mennesker. I mit virke både som Reiki-behandler og som pædagogmedhjælper er relationerne til de mennesker det handler om en vigtig faktor for mig.
Skal en behander have erfaring?
Senere deltog jeg i en meget fin Reiki-aften med en af Hawayo Takatas 22 Reikimestre. Arrangementet fandt sted på Østerbro i København og hovedpersonen var Reikimester Rick Bockner. Han er så vidt jeg kan forstå den sidste mester Takata indviede.
Med mig fik jeg et behageligt indtryk af en mand med begge fødder solidt plantet på jorden. Men også den kraftige fornemmelse af respekt, man kan opleve når nogen med erfaring og pondus deler ud af guldkornene fra deres liv.
På tidspunkt faldt snakken på Usui Shiki Ryoko i forhold til de mange andre grene af Reiki der er skudt op i årenes løb. Rick fortalte om et møde han havde deltaget i hvor flere af disse skoler var repræsenteret. Her bed jeg mærke i to ting. Først hans undren over hvordan man kan blive Reikimester på en weekend for derefter at føle sig i stand til at heale alt fra tarmslyng, hovedpine og mavesår til kræft og det der er værre.
Det næste var hans hans ord: ”I’ve done Reiki for 35 years and healed nothing.” som printede sig fast i min hukommelse. Lige de ord rummer en bemærkelsesværdig ydmyghed, som jeg godt kan lide. Faktisk er det helt vildt fedt sagt af en som har været behandler og undervist i Reiki healing i
mange årtier.
Skal en behandler være et empatisk menneske?
Og så opstod det næste spørgsmål… Hvad er det det egentlig for noget det der med at behandle med Reiki? Eller lidt bredere hvad er det for en relation behandleren og klienten, pædagogen og barnet eller lægen og patienten har med hinanden? Det er et vigtigt spørgsmål, som jeg synes alle der arbejder med mennesker bør stille sig selv.
Selvom Reiki er en berøringsterapi, som ikke nødvendigvis kræver samtale, er det i min bog vigtigt at behandleren fx. kan rumme hvis klienten begynder at græde.
Livets mystik og forståelsen af relationens kvaliteter i forbindelse med healing.
Senere stødte jeg via et talkshow med Reiki-stormester Phyllis Furumoto på en artikel, der på mange måder resonerer med mit eget syn på sagen. Indlæget er skrevet af lægen Rachel Naomi Remen og hedder: Helping, Fixing or Serving? Remen tager fat i den forskel, der er på at helbrede eller fikse en patient med et problem, og det at være til rådighed som menneske samtidig med at man er sygeplejerske, læge eller healer.
Hun fortæller at hun selv i over 45 år som patient med en kronisk sygdom er blevet hjulpet og fikset masser af gange men at alt den hjælp og alle fikserierne har efterladt hende såret på fundamental vis, fordi relationerne mellem hende og hjælperne/behandlerne ikke har været baseret på en ligeværdig relation.
Foto: Jon Ussing
Hun mener at healing mere handler om et ligeværdigt møde mellem mennesker. Det kræver en behandler som er tilstede med hele sit væsen. desuden bygger det på en holistisk menneskeforståelse.
Men endnu mere interessant taler hun om, hvordan man på den måde som tjener kan opleve ærefrygt. Ved at overgive sig til livets mysterium til noget uforklarligt, der er større end en selv kan der opstå en ekstra dimension. Det at være menneskeligt tilstede ser hun som noget, der er mindst lige så værdifuldt som forskellige professionelle kompetencer.
Se lige den her skønne video med Rachel:
Healing og livets ujævne vej
Det sidste jeg vil dele med dig i denne omgang handler om at overgive sig til livet. Hvad vil det sige at give sig hen og vandre på livets vej uanset hvor stenet den måtte være? Kan man overhovedet det? Der er ingen tvivl om at der er perioder i mange menneskers liv hvor lige netop det kan være rigtig svært. For mig er det så her jeg er virkelig taknemmelig for at jeg engang har taget et Reiki-kursus. Min praksis med selvhealing giver mig netop den støtte og den lise jeg har brug for når der er bump på livets vej.
Det som fik mine tanker sporet ind på disse baner er 35 minutters radio med Usui Shiki Ryohos stormester Phyllis Lei Furumoto. I udsendelsen fortæller hun om det at leve med cancer og om hvad healing betyder for hende. Du har gættet rigtigt, for i følge Phyllis Furumoto handler healing heller ikke om at fikse eller helbrede. Hvis du har lyst, kan du lytte til dette super interessante talkshow på denne side: http://www.usuishikiryohoreiki.com/radio-May/2013 (du skal scrole ned til: “2 May 2013 – Phyllis Furumoto”)
Lad mig slutte med et par af Furumotos sidste ord i talkshowet. Disse ord er mindst lige så fine som Rick Bockners om ikke at have healet noget som helst men også vigtige, for selvom jeg har set og hørt nok til at vide at Reiki er et kraftfuldt værktøj der altid virker, så tror jeg at healing er et gensidigt arbejde mellem dig og behandleren. Det er dig selv der healer. Healeren er (bare) en person som samarbejder med dig i den proces.
Her er ordne:
- Hav ingen forventninger.
- Lad Reiki være læreren.
- Brug Reiki, og se hvad der sker.
Hvis du selv er behandler eller har været klient i den ene eller anden sammenhæg vil det glæde mig at høre din historie. Ordet er frit!
“En ægte åndelig lærer har ikke noget at lære andre i konventionel forstand – ej heller har han noget at give dig eller tilføre dig – såsom ny information, overbevisninger eller leveregler.
En åndelig lærers eneste funktion er at hjælpe dig med at fjerne det, der adskiller dig fra sandheden om, hvem du allerede er, og hvad du allerede ved dybt i dig selv.
Den åndelige lærer er der for at afdække og vise dig den dimension af indre væren, der også er fred.”
( Eckhart Tolle )
Jeg synes, at det er sådan et rammende citat. Udfra det tænker jeg, at jeg som healer hjælper med at fjerne blokeringer i samarbejde med klienten/medmennesket. Jeg hjælper med at fjerne det, som ikke er dig, så du er et skridt nærmere på at være den du dybest set er.
Det er et interessant tema, du bringer på bane, og jeg har selv tænkt over det med behovet for at blive “fixet”. Jeg forstår det så godt selv, for når jeg lider, vil jeg så gerne have bragt det til ophør.
Kære Susanne
Tak for dit indspark.
Når jeg læser dine ord og genlæser mine egne bliver det klart for mig, at det er vigtigt for mig at betegne mig selv som behandler fremfor som healer.
Siden jeg skrev dette indlæg i 2013 har der været en pæn portion bump på min egen livsvej. Både fysiske, men i høj grad også psykiske udfordringer har været en del af min hverdag gennem flere år. Når jeg ser tilbage på hvordan jeg er kommet ud på den anden side eller har healet om du vil, så kommer sætningen “kan du ikke bare være her lidt sammen med mig, mens jeg har det sådan her” frem på lystavlen. Faktisk står den og blinker med kæmpe store røde bogstaver.
Lidelsen, smertefulde oplevelser eller hvad vi nu skal kalde det er et grundvilkår i større eller mindre grad for os allesammen. For mit vedkommende er de hjælpere, healere og det sundhedsfaglige personale, der har haft denne evne til bare at være der og rumme mig frem for at forsøge at fjerne problemet været der hvor jeg har følt den største hjælp.
Selvfølgelig skal man tage på skadestuen og få fikset et knoglebrud med brug af røntgenbilleder, med anlæggelse af gips, operation eller hvad der nu er brug for. Det er mere det der med at ordre andres problemer fordi jeg ikke selv kan magte bare at være tilstede og rumme deres smerte uden at skulle fikse jeg taler om.
Tak for artikel. Selvom jeg kan se den har et par år på bagen 🙂 -Er netop selv for ganske få år siden startet med healing/at blive healer (dog ikke Reiki, men Den Nye Tids energier). Og hvor er der sket meget med mig i de sidste tre et halvt år. Det er helt utroligt 🙂 -Men når det så er sagt, har det også været meget intensivt. Så som jeg ser det er en healing ikke bare en engangsting og så bliver alt godt (ikke at det er det, du siger) men en process og livsvej som støtter og udvikler konstant. Det er en helt ny og fantastisk verden 🙂 Det er altid interessant at høre andres tanker og erfaringer om healing som værktøj og behandling.
Tak for din responce Per 🙂
og undskyld jeg først for tid til at svarer dig nu. Men som du selv skriver kan livet ind i mellem være lidt intensivt 🙂
For mig er der et liv fra før jeg begyndet at arbejde med mig selv, processerne i mit og healing af mig selv og andre med Reiki og så et radikalt og fundamentalt anderledes liv efter Reiki kom ind i mit liv. Så jeg kan nikke genkende til det du beskriver i din kommentar.
Hvad går Den Nye Tids Energi ud på?