Hvorfor græder man? Hvad er gråd for en størrelse? Det er spørgsmål, som kan have mange svar. Hvis du spørger mig, er gråden noget meget vigtigt der hører med til at være menneske.

Det at græde er unikt for mennesker. Dyr kan klynke, pibe eller skrige når de er truede eller i knibe, men det er kun mennesker som producerer tårer af følelsesmæssige årsager.

Historisk har gråd været forbundet med skam. Det er blevet set som et udtryk for svaghed at græde. Men i min bog står der noget andet. Vi græder alt for lidt, hvis du spørger mig.

I vores del af verden er det ikke altid helt ok at græde. “Store drenge græder ikke” og den slags er desværre vendinger man stadig stødder på. I stedet burde man sige: “Græd du bare, så trøster jeg dig.“ Eller som Jørgen Leth siger det: “Den slags mænd jeg godt kan lide græder.“

Gråden er den første kommunikationsform.

Når et barn kommer til verden, er gråd ofte det allerførst udtryk for nyt liv omverdenen registrerer. Indtil barnet får lært at udtrykke sig med ord, er gråd en meget vigtig måde at kommunikere på. Uden sprog er det ret svært at sige ”Jeg er sulten.”, ”Jeg har ondt i maven.”, eller ”Vil du lige være venlig at skifte min ble.” Gråden er simpelthen spædbarnets vigtigste udtryksform.

Når børn græder, reagerer vi. Måske trøster du med en kærlig hånd på panden, ryggen eller maven, puster på skrammen eller hvis man som mig har Reiki lægger du en hånd, der hvor det gør ondt. Taler vi om spædbørn vil man typisk løfte barnet op og tager det ind til sig for at afgøre om, det er tid til mad, søvn eller et bleskift.

Fra at være et livsvigtigt kommunikationsmiddel for babyen udvikler evnen til græde sig gennem barndommen og ind i voksenlivet. Desværre er der voksne, som ikke kan græde. Kulturelt har vi heldigvis udviklet os i en retning hvor vi som voksne er blevet meget bedre til at anerkende og rumme vores børns følelser. Jeg stemmer på den slags børne- og menneskesyn hvor der støttes op om evnen til at udtrykke følelserne.

Hvorfor græder man? Græder du nok?

• Man kan græde af vrede, sorg og smerte.
• Man kan græde af glæde.
• Man kan blive rørt, når man oplever noget smukt .
• At græde er healing.
• At blive rørt er healing.

Den kropslige sensation gråd er styret af det parasympatiske nervesystem og involvere bl.a. åndedræt, udskillelse af endorfiner og dopamin i kroppen samt øget produktion af tårevædske. Nogle forskere mener desuden at tårene udskiller stress-hormoner. Det er når vi græder at kroppen forløses. Det er gennem gråden vi kan starte på en proces, hvor vi finder fred med tab og andre udfordringer i livet.

Grafik: Naccarato

At miste sit job, sin ægtefælde, sine penge, sin førlighed, sit helbred eller måske aller værst sit barn er alt sammen smertefuldt og kan føles uretfærdigt. For nogle menneske kan tab særligt de voldsomme af slagsen naturligt nok slukke for livsgnisten i en periode. Man kan opleve mennesker der  på mirakuløs vis bevarer optimismen og klarer sig gennem kriser og udfordringer og andre der knækker, mister modet eller bliver bitre. Men der er en vej gennem smerten og sorgen.

En healingsproces kan starte med at man giver efter for gråden og ser tabet eller omstændighederne i øjnene. Hvis du spørger mig, er det smukt, for på den måde viser vi vores sårbarhed og tør være i nuet, også selvom det er svært og pinefuldt.

Gråd er udløsning og anerkendelse.

Man kan græde af sorg og smerte, af angst, af raseri, af udmattelse eller af lettelse (faren er drevet over). Man kan hulke højrøstet og hjerteskærende eller man kan græde stille og lydløst. Men det er ikke kun når vi er pressede eller noget er smertelig vi græder. Man kan også bliver rørt til tåre over noget smukt, når man føler sig forbundet med andre mennesker, hvis man hører musik eller ser film. Man kan også blive meget rørt over at modtage gaver eller støtte fra andre mennesker.

Hvis du græder når du ser film, er det fordi du kan relatere til hvad skuespilleren gennemgår. Selvom det bare er en film, så er følelserne rigtige nok. Når du græder bliver du ikke bare opmærksom på dine egne følelser, du bliver også bedre til at forstå andres følelser.

Empati er et tegn på styrke. Egenskaben at kunne relatere til andre mennesker er en smuk kvalitet som gør verden til et bedre sted at være.

“Det er kun med hjertet, man kan se rigtigt.
Det vigtigste er altid usynlig for øjet.“
~ Antoine de Saint-Exupéry

At græde når du oplever noget smukt eller rørende.

Noget smukt som kan fremkalde tårerne kan være at opleve en fødsel. Jeg har selv prøvet det to gange Den her dame er måske Reiki-healer, måske er hun det ikke. Jeg skal understrege at det ikke er en Reiki Healing, du ser på billederne, men under alle omstændigheder kan hun noget med sine hænder, der er både smukt og rørende:

Reiki · en stund i livets hængekøje.

En Reiki-healing kan være en stund hvor du får lov at overgive dig til gråden, mens et andet menneske nænsomt giver dig omsorg med sine hænder. En healing kan også være mange andre ting og opleves på et utal af forskellige måder. Det er altså ikke meningen, at du absolut skal græde bare fordi du får en Reiki-behandling, men hvis du gør, er det helt ok. Hvis du oplever en fredfyldt pause fra hverdagens stress og jag er det også helt i orden.

Jeg har selv grædt en del tårer i forskellige livssituationer, men også når jeg har modtaget Reiki-healing eller når jeg har healet mig selv. For mig betyder tårene forløsning og nyt liv.

Hvad mener du?
Hvorfor græder man?
Hvordan har du det med at græde?
Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet.

The post At græde, er en mulighed for healing. appeared first on Reiki Healing Nordsjælland.

Dette indlæg starter med et par opfordringer:

• Åbn dit hjerte!
• Del dine sorger og glæder med verden omkring dig!
• Giv slip på kontrollen, sig ja til mere mere gråd, mere latter, mere vibrerende liv!

Sårbarhed – Hvad er nu det for noget helseflip og urtetosseri?

Nu rabler det da for lille Jon. Er han gået fuldstændig i klidkiks- og nirvana-mode? Tænker du nok. Nej det håber jeg da ikke. Men jeg vil gerne dele lidt af min historie med dig og måske give dig en fornemmelse for hvad alt det her hjerte-halløj betyder for mig. Så kan du selv vurdere, om jeg er totalt labil og sentimental eller bare lidt skrøbelig, sprød og sårbar. Din mening eller din egen historie er meget velkommen i kommentarfeltet!

Da jeg var ca. 18 år, gik jeg til mine forældre store skræk ud af gymnasiet i midten af 3. g. for at starte på en kropspsykoterapeutisk uddannelse. Her lærte jeg bl.a. at græde. Men der blev også lagt nogle vigtige grundsten til min menneskeforståelse, og der vaktes desuden en længsel i mig for at finde eller skabe et fællesskab hvor rummelighed, nærvær, taknemmelighed og medfølelse er de bærende elementer.

Foto: Johannes Bojesen

Tillid er en vigtig faktor

Som min kloge Reiki-mester Catherina Severin så fint fremhæver det i sin kommentar til mit indlæg om gråd, kræver det tillid at give sig hen til tårene. Desuden kan man jo ikke bare give slip, stille sig op midt på rådhuspladsen og tudbrøle, så det der med at åbne sit hjerte og vise sin sårbarhed kan jeg jo sagtens fable om.  Faktum er at der ikke er så mange rum, hvor vi i fællesskab deler sorg og smerte. Men det vil være så fint hvis der vare flere. Det er nemlig her vi skaber healing og udvider vores forståelse af hvad det vil sige at være menneske.

Men de findes. Jeg har selv oplevet dem. Første gang jeg mødte denne form for omsorg og hjertevarme var på et meditationskursus  tilbage i 2003. Men… siden er Reiki jo blevet en del af mit liv. Alle de gange jeg har været deltager på et Reikikursus er der i løbet af en weekend på nærmest magisk vis opstået en atmosfære der netop har stimuleret til at det er ok at være den du er. Jeg har oplevet det masser af gange når jeg har modtaget en Reiki-behandling og det er mit mål når jeg selv behandler at rummet er fyldt med accept af alt det personen på briksen rummer lige nu.

Hvordan skaber vi plads til sårbarheden?

Jeg ved godt at der er arbejde som skal passe, madpakker der skal smøres, skilsmisser, dødsfald og meget andet liv der skal leves, men jeg ønsker og håber at vi kan blive bedre til at vise og rumme hinandens sårbarhed. Hvis du har tid så brug lige 20 minutter på at høre hvad Brené Brown har at fortælle om sine studier af sårbarhed:

Tak fordi du læste med!

The post Del din sårbarhed med verden. appeared first on Reiki Healing Nordsjælland.

I denne udgave af indlæget kan du læse om:

Hvem er de alternative behandlere, healere o.s.v.?
Skal en behandler have erfaring?
Skal en behandler være et empatisk menneske?
Livets mystik og forståelsen af relationens kvaliteter i forbindelse med healing.
Healing og livets ujævne vej.

Hvem er de alternative behandlere, healere o.s.v.?

Alternative behandlere er der masser af. Der er zoneterapeuter, biopater, TFT-behandlere, akupunktører, kranio-sakral-terapeuter og mange flere. Dem vi kalder konventionelle behandlere, er der mindst ligeså mange af. Det er socu-assistenterne, sygeplejerskerne, lægerne, psykologerne o.s.v. Det er tilsammen ret mange mennesker, der alle sammen på forskellige måder arbejder med healing.

Der er et hav af store og små udfordringer forbundet med at være menneske. Men hvem siger at det absolut skal være en m/k i hvid kittel, der har alle løsningerne?

Misforstå mig ikke. Jeg har selv haft stor gavn af både læger og hospitalsvæsen. Jeg vil på igen måde undvære den form for sikkerhed, vi har på området her til lands. Men jeg tænker dog alligevel over hvordan en god behandler bør være. Både fordi jeg selv har mødt temmelig mange af dem i mit liv. Efter mere en 30 år som sclerosepatient, har jeg efter min egen mening efterhånden et vist kendskab til det danske hospitalsvæsen, praktiserende læger, fysioterapeuter og den del af de alternative behandlere jeg selv har benyttet mig af gennem årene.

Men også fordi jeg også selv er behandler og arbejder med mennesker. I mit virke både som Reiki-behandler og som pædagogmedhjælper er relationerne til de mennesker det handler om en vigtig faktor for mig.

Skal en behander have erfaring?

Senere deltog jeg i en meget fin Reiki-aften med en af Hawayo Takatas 22 Reikimestre. Arrangementet fandt sted på Østerbro i København og hovedpersonen var Reikimester Rick Bockner. Han er så vidt jeg kan forstå den sidste mester Takata indviede.

Med mig fik jeg et behageligt indtryk af en mand med begge fødder solidt plantet på jorden. Men også den kraftige fornemmelse af respekt, man kan opleve når nogen med erfaring og pondus deler ud af guldkornene fra deres liv.

På tidspunkt faldt snakken på Usui Shiki Ryoko i forhold til de mange andre grene af Reiki der er skudt op i årenes løb. Rick fortalte om et møde han havde deltaget i hvor flere af disse skoler var repræsenteret. Her bed jeg mærke i to ting. Først hans undren over hvordan man kan blive Reikimester på en weekend for derefter at føle sig i stand til at heale alt fra tarmslyng, hovedpine og mavesår til kræft og det der er værre.

Det næste var hans hans ord: ”I’ve done Reiki for 35 years and healed nothing.” som printede sig fast i min hukommelse. Lige de ord rummer en bemærkelsesværdig ydmyghed, som jeg godt kan lide. Faktisk er det helt vildt fedt sagt af en som har været behandler og undervist i Reiki healing i
mange årtier.

Skal en behandler være et empatisk menneske?

Og så opstod det næste spørgsmål… Hvad er det det egentlig for noget det der med at behandle med Reiki? Eller lidt bredere hvad er det for en relation behandleren og klienten, pædagogen og barnet eller lægen og patienten har med hinanden? Det er et vigtigt spørgsmål, som jeg synes alle der arbejder med mennesker bør stille sig selv.

Selvom Reiki er en berøringsterapi, som ikke nødvendigvis kræver samtale, er det i min bog vigtigt at behandleren fx. kan rumme hvis klienten begynder at græde.

Livets mystik og forståelsen af relationens kvaliteter i forbindelse med healing.

Senere stødte jeg via et talkshow med Reiki-stormester Phyllis Furumoto på en artikel, der på mange måder resonerer med mit eget syn på sagen. Indlæget er skrevet af lægen Rachel Naomi Remen og hedder: Helping, Fixing or Serving? Remen tager fat i den forskel, der er på at helbrede eller fikse en patient med et problem, og det at være til rådighed som menneske samtidig med at man er sygeplejerske, læge eller healer.

Hun fortæller at hun selv i over 45 år som patient med en kronisk sygdom er blevet hjulpet og fikset masser af gange men at alt den hjælp og alle fikserierne har efterladt hende såret på fundamental vis, fordi relationerne mellem hende og hjælperne/behandlerne ikke har været baseret på en ligeværdig relation.

Foto: Jon Ussing

Hun mener at healing mere handler om et ligeværdigt møde mellem mennesker. Det kræver en behandler som er tilstede med hele sit væsen. desuden bygger det på en holistisk menneskeforståelse.

Men endnu mere interessant taler hun om, hvordan man på den måde som tjener kan opleve ærefrygt. Ved at overgive sig til livets mysterium til noget uforklarligt, der er større end en selv kan der opstå en ekstra dimension. Det at være menneskeligt tilstede ser hun som noget, der er mindst lige så værdifuldt som forskellige professionelle kompetencer.

Se lige den her skønne video med Rachel:

Healing og livets ujævne vej

Det sidste jeg vil dele med dig i denne omgang handler om at overgive sig til livet. Hvad vil det sige at give sig hen og vandre på livets vej uanset hvor stenet den måtte være? Kan man overhovedet det? Der er ingen tvivl om at der er perioder i mange menneskers liv hvor lige netop det kan være rigtig svært. For mig er det så her jeg er virkelig taknemmelig for at jeg engang har taget et Reiki-kursus. Min praksis med selvhealing giver mig netop den støtte og den lise jeg har brug for når der er bump på livets vej.

Det som fik mine tanker sporet ind på disse baner er 35 minutters radio med Usui Shiki Ryohos stormester Phyllis Lei Furumoto. I udsendelsen fortæller hun om det at leve med cancer og om hvad healing betyder for hende. Du har gættet rigtigt, for i følge Phyllis Furumoto handler healing heller ikke om at fikse eller helbrede. Hvis du har lyst, kan du lytte til dette super interessante talkshow på denne side: http://www.usuishikiryohoreiki.com/radio-May/2013 (du skal scrole ned til: “2 May 2013 – Phyllis Furumoto”)

Lad mig slutte med et par af Furumotos sidste ord i talkshowet. Disse ord er mindst lige så fine som Rick Bockners om ikke at have healet noget som helst men også vigtige, for selvom jeg har set og hørt nok til at vide at Reiki er et kraftfuldt værktøj der altid virker, så tror jeg at healing er et gensidigt arbejde mellem dig og behandleren. Det er dig selv der healer. Healeren er (bare) en person som samarbejder med dig i den proces.

Her er ordne:

• Hav ingen forventninger.
• Lad Reiki være læreren.
• Brug Reiki, og se hvad der sker.

Hvis du selv er behandler eller har været klient i den ene eller anden sammenhæg vil det glæde mig at høre din historie. Ordet er frit!

The post Alternative behandlere & healere appeared first on Reiki Healing Nordsjælland.

Det parasympatiske nervesystem arbejder for healing og balance.

Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet der kontrollerer de processer i kroppen som vi normalt ikke tænker over. Kroppens miljø og tilstand, organerne, fordøjelsen, kredsløbet, kropstemperaturen, vejrtrækning, puls o.s.v. styres normalt helt af sig selv (autonomt).

Styringen består af to systemer der har gensidig indflydelse på hinanden nemlig det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Kort og forenklet kan man sige at det sympatiske nervesystems funktioner træder i kraft i kæmp-eller-flygt-situationer og det parasympatiske er det der styrer processerne omkring fordøjelse, hvile og genopbygning af kroppen.

Foto: Newtown grafitti

Jeg ved ikke med dig, men jeg har selv oplevet perioder i livet, hvor der har været lidt rigeligt med stressorer i spil. Det har ind imellem særligt før jeg stødte på Reiki påvirket min generelle tilstand, så nettop det rum hvor jeg skulle hvile og genopbygge mit system har haft svære vilkår. Krav, belastninger og uforudsigelighed har drænet mine ressourcer og når det har været helt slemt er jeg blevet handlingslammet.

Jeg tror der er andre som har oplevet lignende tilstande i større eller mindre grad. Vi lever i en tid hvor man ofte ser mennesker der er påvirket negativt af.

• Søvnforstyrrelser
• Smerter
• Dårligt arbejdsmiljø
• Medicin med bivirkninger
• Psykologiske stresspåvirkninger (dødsfald i familien, tab, mobning)

Reiki skaber healing og balance

Det er godt at det sympatiske nervesystem hjælper os med at reagerer hurtig og vågent i en faresituation.

Der er mange faktorer i spil, når kroppen skal genskabe og holde vores system i balance. Vores fysiske og mentale sundhed er blandt andet afhængig af:

• At vi kan græde, når det er det kroppen har brug for.
• En naturlig vejrtræning
• Ordentlig og tilstrækkelig søvn
• En god fordøjelse

Mange fortæller at Reiki har hjulpet dem med at genskabe balancen i svære situationer. Selv er jeg fantastisk glad for min praksis med daglig selvhealing, der giver mig mulighed for ro og fordybelse, og samtidig er et kraftfuldt værktøj til bearbejdning af de udfordringer jeg møde på min vej.

Inspirationen til dette blogindlæg har jeg i høj grad fået ved at læse på den amerikanske Reikimester Pamela Miles’ website: http://reikiinmedicine.org. Hvis du har tre kvarter en dag, så tag et kig på denne her video hvor hun bl.a. fortæller om at arbejde med Reiki i hospitalsvæsnet og om at videregive Reiki til læger og sygeplejersker.

Hvis du har lyst er du velkommen med kommentarer og spørgsmål.
Tak fordi du læste med!

The post Healing og balance appeared first on Reiki Healing Nordsjælland.