Reiki Healing Nordsjælland

Hvad er Reiki Healing?

Hvad Reiki healing er, kan der skrives rigtig meget om. Men at tro man kan læse sig til den fulde forståelse er ikke holdbart. Reiki er i høj grad noget der skal opleves. Oplevelser er subjektive. Derfor er der rigtig meget man kan sige om Reiki. Den følgende tekst er da heller ikke på nogen måde dækkende, men blot tænkt som en kort introduktion til noget af alt det Reiki er og kan. Reiki videregives af en Reikimester på et Reiki-kursus.

Sådan foregår en behandling med Reiki

En Reiki behandling foregår på den måde, at du lægger dig påklædt på en briks og evt. dækkes af et tæppe. Det kan være helt rart at blive puttet. Herefter placerer jeg mine hænder på en række forskellige positioner på kroppen, først på hovedet og forsiden derefter på bagsiden af kroppen. Behandlingen varer ca. 1½ time. Før vi starter, er der tid til en lille samtale.

Hvordan oplever man Reiki?

Der er ingen rigtig måde at opleve en Reiki-bahandling på. Oplevelsen er meget individuel og aldrig den samme fra gang til gang. Nogle mennesker kan føle varme, kulde eller snurren når hænderne hviler på kroppen. For nogle kan en healing fremkalde billeder og fornemmelser, lidt som at drømme. Man kan også opleve kropslige reaktioner som latter, gråd eller andre sensationer, men det er slet ikke sikkert at det sker for dig.

Det vigtigste er, at du føler dig tryg og godt tilpas, da det i høj grad er formålet, at du oplever den støtte, nænsomhed og omsorg et andet menneske kan give dig via sine hænder, uden at du behøver at forklarer alt muligt.

Hvad hjælper Reiki healing på?

Jeg stiller ingen diagnoser og lover ingen mirakelkure, men en undersøgelse fra 2007 viste at 15% af hospitalerne i USA tilbyder Reiki. Det er vel et tegn på at noget virker. Min overbevisning er at Reiki altid virker. Det er dog ikke altid til at forudsige hvordan Reiki vil virke. Jeg har både modtaget og udført så mange Reiki-behandlinger at jeg har oplevet rigtig mange eksempler på hvordan mennesker og dyr kan reagere når de får Reiki

Jeg tror, at en af grundene til at Reiki vinder frem er, at omsorg skaber ro og lindring og at det i sig selv kan støtte op om fx en medicinsk behandling. På den måde er der mange situation hvor Reiki-behandlinger kan være gode.

Foto: Jon Ussing

Reiki selvhealing

For mig er Reiki en vigtig del af mit liv, som jeg slet ikke kan undvære. Jeg behandler mig selv med Reiki hver dag, det kan man nemlig når man er blevet indviet til Reiki. Faktisk er det noget af det allerførste man lære på et Reiki-kursus.

Den daglige praksis med selvhealing er et frirum som støtter mig i de processer jeg gennemgår i livet. Det er et helle, en skøn pause hvor jeg genoplader mine batterier. Du kan læse mere om selvhealing her.

Ligesom brandmænd og politifolk bruger debriefing eller psykologer og pædagoger får supervision, så modtager jeg også selv, med jævne mellemrum en Reiki-behandling af et eller flere mennesker.

For os alle sammen byder livet på udfordringer i støre eller mindre grad. Nogen gange går alt som smurt, livet flasker sig og andre gange er der mere turbulens. For nogle kan Reiki blive et kraftfuldt selvudviklingsværktøj og en integreret del af hverdagen. Selvhealing kan blive ligeså naturligt som at børste tænder. For mig er Reiki blevet et vigtigt element i det at leve et meningsfuldt, reflekterende og udviklende liv .

Hænder på behandlinger på briksen

Hvis du bestiller Reiki-behandlinger hos mig, vil vi oftest til at starte med, mødes fire dage i træk. Eller i alt fald fire dage så tæt på hinanden som muligt. De fire behandlinger er vigtige for at få ordentligt gang i de processer som Reiki kan hjælpe dig med. Hænder på behandlinger er altid at foretrække. Det er med hænder på, gennem berøring og det nærvær som den fysisk kontakt giver at Reiki-energien får mulighed for at flyde.

Det er ikke nødvendigt. Men jeg tilbyder også en snak, hver gang jeg behandler. Reiki er ligeglad med ordne. Den virker uanset, hvad der bliver sagt. Men nogen gange er det rart at sætte ord på, det der foregår. Jeg ser det som en del af det hele, og jeg elsker at høre tilbagemeldinger om hvordan, Reiki har haft betydning for mine klienter.

Usuis klinik – Når mange behandler samtidigt

Overleveringerne fortæller om lægen og Reiki-stormesteren Chujiro Hayashi der åbnede Usuis klinik i Tokyo . Her behandlede man på den måde, at mange behandlere gav Reiki til klienten samtidigt. Nogle gange fik man også mere end en behandling om dagen. Ideen var at man kom i Usuis klinik til problemet var løst.

Ofte skete der det, at dem der først var kommet for at blive behandlet endte med selv at stå omkring briksen og give Reiki-behandlinger.

I det moderne vestlige samfund er den slags dedikation og vedholdenhed, når det kommer til at arbejde med Reiki sjælden. Men hvis du fx finder en Reiki-mester og tager et Reiki-kursus, er det en måde hvorpå, du kan være så heldig, at opleve hvordan det er at få Reiki af flere behandlere på samme tid.

Jeg kan godt afsløre, at det er helt fantastisk dejligt at modtage en Reiki-behandling, når du får den af flere mennesker samtidigt. Flere varme hænder er lig med mere omsorg, mere nærvær, mere Reiki, mere kærlighed. Bliver du nysgerrig? Det er der god grund til. For det er noget af det smukkeste og fineste jeg kender til.

Fjernhealing med Reiki

Når man bliver indviet til Reiki II, får man adgang til tre af de symboler som Usui Sensei opdagede. Med indvielsen og symbolerne er det bl.a. muligt at sende Reiki som fjernhealing. Det vil sige, at det er en mulighed, at behandle et menneske med Reiki som fysisk befinder sig et andet sted end Reiki-behandleren gør.

Det lyder jo mystisk. Det er det også. Det er noget af det, vi i Reiki kalder for det mystiske element. Den slags mumbo jumbo vil man nok ikke lige regne med virker. Men det gør det. Det siger mine erfaringer gennem mere end et årti mig.

Exit mobile version