Reiki healing – Tradition og oprindelse
Reiki healing er et japansk healingssystem bragt til vesten af af Hawayo Takata og Chujiro Hayashi. Den gren af Reiki jeg praktiserer hedder Usui Shiki Ryoho og blev grundlagt af Mikao Usui i begyndelsen af 1920’erne. Efter Reiki kom til vesten, har den bredt sig til hele verden. Der er i tidens løb opstået flere forskellige systemer. Men Usui Shiki Ryoho er den form, der er tættest på den originale metode og tradition.
Reiki i hele verden
Der findes altså Reiki, Reiki-behandlere og Reikimestre i hele verden. Derfor er der også internationale organisationer.
Her vi jeg nævne to. Den første er The Reiki Association som er et fællesskab med hovedsæde i Storbritannien. TRA som det heder i daglig tale er for alle mulige mennesker, der er indviet til Reiki. TRA udgiver bl.a. tidsskriftet “Touch”. Jeg er selv medlem af TRA.
En anden vigtig organisation er The Reiki Alliance. The Reiki Alliance er en international organisation for Reikimestre, der er engagerede i Usui Shiki Ryoho. Reiki i denne form bygger på mesterlærerprincippet, personlig og mundtlig overlevering fra generation til generation.
Det er i Usui Shiki Ryoho -systemet jeg har mit ståsted. Det er i den tradition jeg er inviet til Reiki. Derfor kan jeg føre en linje tilbage til Usui sensei. Mit Reikistamtræ ser sådan ud: Mikao Usui » Chujiro Hayashi » Hawayo Takata » Phyllis Furumoto » Birgit Stephensen » Hanne Fritzbøger » Catherina Severin.
Hvad er healing for en størrelse?
Handler healing om helbredelse eller om at være hel? Det spørgsmål er relevant at stille. Jeg har oplevet at Reiki-healing kan helbrede. Men der er også mange eksempler på at Reiki er en uvurderlig hjælp, når man taler om uhelbredelige og terminale sygdomme. Jeg lever selv med Multibel Sclerose. Det er en progredierende kronisk sygdom. For mig som lever i en livssituation som denne, er Reiki på mange måder et potent og fantastisk redskab, jeg bruger hver eneste dag.
Reiki og sundhedssystemet
Det er en spændende tid vi lever i, hvor det etablerede behandlingssystem bliver mere og mere åben for ”det alternative”. Vores syn på sygdom og ubalancer udvikler sig hele tiden. I disse år forskes der da også en del i hvordan teknikker som bl.a. Reiki, Yoga eller mindfulness er gavnlige og effektive i forbindelse med sundhed og healing.
En af mine læger sagde engang til mig: “Det er os i de hvide kitler der er de alternative, da den videnskabelige baserede lægevidenskab kun har et par hunrede år på bagen. Længe inden udviklingen af den vestlige medicin, faktisk langt før hvor tidsregning, har forskellige kulturer haft deres egne sydomsopfattelser og behandlingsmetoder. Så helbred, sydom og sundhed er begreber der løbende udvikler sig. Hvordan, hvornår og hvorfor der opstår healing og ballance er virkelig spændende spørgsmål, som mennesker altid har prøvet at forholde sig til og som hele tiden er i bevægelse.
Jeg tror at vores krops evne til at heale og genfinde ballancen er noget langt mere og større end fx det at blodet størkner og der dannes nye hudceller, når sårskorpen falder af. Jeg har erfaring nok med Reiki og Reiki-behandlinger til at være fuldstændig overbevist om at Reiki kan fremme disse positive og genopbyggende processer i både krop, sind og sjæl.
Healing med Reiki – en komplementær behandlingsform
Mange betegner Reiki som en såkaldt komplementær behandlingsform der støtter op om andre former for behandling og terapi fx fysioterapi, psykoterapi eller medicinsk behandling og kirurgiske indgreb. Reiki styrker dit immunforsvar og er god ved betændelsestilstande fordi behandlingen kan mindske stress, give afspænding og aktiverer koppens egen evne til healing. Der tilbydes Reiki på hospitaler fx i USA, Storbritannien og Australien. Hvis du spørger mig, er healing med Reiki godt for alle og brugbart ved rigtig mange sygdomme og tilstande både for mennesker, dyr og planter.
Reiki er meget mere end en behandlingsform.
Reiki healing er en blid men samtidig meget kraftfuld og effektiv form for energi-healing. Behandling med Reiki kan skabe ro, balance og harmoni i krop og sind. Reiki støtter op om andre behandlingsformer og kan mindske bivirkninger og ubehag.
Reiki kan være et stærkt værktøj til personlig udvikling og en skøn daglig praksis. Reiki kan aktiverer gråd, latter og mange andre kropslige og mentale sensationer. Ligesom man kan opleve det ved kontinuerlig Yoga- eller meditationspraksis, kan Reiki være et meget kraftigt redskab, som medvirker til at skabe positive forandringer i dit liv.
Det er for alvor ved kontinuerlige behandlinger og daglig selvhealing man kan tale om at Reiki arbejder både fysisk, psykisk og spirituelt. Når det er sagt, skal jeg skynde mig at tilføje, at lidt Reiki healing er bedre end ingen Reiki og at du helt sikkert vil have udbytte af en eller flere behandlinger eller endnu bedre af selv at få Reiki på et Reiki kursus.
Reiki er ikke en religion men mere, det jeg vil kalde en verdensomspændende spirituel bevægelse. Det vil sige, at der på verdensplan er rigtig mange menneske som bruger Reiki på daglig basis.
Efterhånden er Reiki blevet en integreret del af mit liv. Jeg kan mere og mere begynde at se de forandringer, som fordybelsen i og mit arbejde med Reiki gennem årene har bevirket. For mig betyder det at have en spirituel praksis, at der er noget som er større end mig selv. Jeg kan med Reiki opleve en tilstand af indre fred og forbundethed. Det er i mit liv noget meget smukt, dyrebart og utroligt værdifuldt.
Reiki er mit fundament.
Jeg hørte første gang om Reiki i 2005, men min Reiki-rejse startede først for alvor i 2010, hvor jeg begyndte at få Reiki-behandliger en gang om ugen i forbindelse med en personlig krise. I november 2011 blev jeg selv indviet til Reiki af Reikimester Catherina Severin. I dag er Reiki en uundværlig del af mit liv. Jeg behandler mig selv hver dag. På den måde er Reiki til gavn for både mig selv og dem der får behandlinger på min briks. Synes du det lyder spændende og har lyst til at opleve en Reiki-behandling er du meget velkommen til at kontakte mig.
Kærlige hilsener
Jon Ussing